Lidt om arbejdets gang

Efter at have etableret os i lejligheden, fået den gamle Catterpillar ud var vi jo kommet langt de første par dage følte vi selv.

Nu stod turen så på forhandling med tømrere og diverse, vi skal jo også have nye tanke, både diesel og holding, når nu det hele er afmonteret. Vi havde på vort påskebesøg kontraheret med vor gamle kaptajn og ven Mehmet Dündar, men han viste sig at være optaget andet steds.

Men efter lange og besværlige forhandlinger har vi nu fået tømrerdelen på plads, vi overskrider nok budgettet med ca. ligeså mange procent som den nye DR bygning gjorde. Men ingen fyrer vel direktionen på vores projekt.

Nå men så langt så godt, vi har også fået forhandlet os til leje af et rum til alle værdier på Galatea, da alt jo kommer til at stå åbent under ombygningen og naturligvis i 40 Gr.`s varme båret alt derhen, inklusive komfur, køleskab og hvad har vi.
Endelig er der gået 3-4 dage med at vaske, spule og rengøre maskinrummet, og der er fundet et par uheldige steder i skroget som er aftalt skiftet.

Så kommer vi jo til kontraktdelen og betalingen af den tyrkiske tømrermester, sidst vi i 2003 lavede en større ombygning gik vi bare i banken, lavede en bankbog og kunne ratevis overføre penge efterhånden som byggeprojektet skred frem. Men nej , nej nye regler om alt muligt, fordi Tyrkiet jo så gerne vil i EU og opfylde vores "normer" kan man jo ikke mere bare gøre sådan. Vi skal have et skattenummer og en EU borgerskabserklæring med vor bopæl på tyrkisk, Engelsk eller fransk, så glem alt om pas, kørekort, sygesikringsbevis osv., vi må jo i Danmark da have et internationalt ID kort som alle andre EU borgere, fik vi at vide.

I skrivende stund arbejder banken på at se om vores grønne forsikringsbevis til bilen er OK som dokumentation på vor "officielle" bopæl. Alle andre lande har jo åbenbart den slags informationer på et eller andet dokument, hvor vi jo bare har sygesikringsbeviset. Men det er vel endnu en af de ting Birthe Rønn Hornbech, Pia Kjærsgaard og kompagni ikke har fået helt fat i omkring internationalt samarbejde i en globaliseret verden. I og for sig er ideén jo god nok, idet bagtanken formentlig er at forhindre hvidvask af penge fra narko og prostitution. Men vi danskere falder jo lidt igennem fordi man åbenbart ikke forudsætter at vi er så globale så vi bruger penge andre steder end fra en dansk bankbog.

Nå men vi arbejder på sagen, teorister, HAére eller andre suspekte skal vel ikke sætte standarden for hvad og hvor vi kan eller ikke kan det vi vil. Men kompliceret er det blevet.

Efter al den hurlumhej besluttede vi igår at køre ud på det bageste bjerg, på den mindste vej og hvor den sluttede fandt vi heldigvis som altid i Tyrkiet et traktørsted. Denne gang med friskfangede foreller til rimelige priser 10 tyrkiske lira per person for frokost (36,00 kr.) en fantastisk fredfyldt atmosfære og med mulighed for middagslur efter frokosten.

Billeder følger

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hjemturen

Så er vi på tur igen

Dag 5 kørsel på Marguritrute