Vi har været meget optaget af at få alt på plads til køreturen til Tyrkiet denne gang.
Lars fik fri fra arbejde d. 12. juni kl. 15.30 og pakkede bilen med de ting jeg havde beluttet var nødvendige til de 10 ugers liv i Fethiye. Derefter fik vi en let middag, øl og et par snapse, så vi kunne sove nogle timer. Kl. 01.45 begyndte den lange næsten 4000 kms tur syd-øst over.
Mellem Hamborg og berlin stod solen op og vi fortsatte ufortrødent godt forbi Prag til et natlogi i nærheden af den slovenske grænse. Her kom vor nyanskaffede GPS os til god hjælp og viste os ind på nærmeste hyggelige landevejsmotel uden nogen omveje.
Kl.7 næste morgen var kursen sat mod Rumanien via Slovakiet og Ungarn. Vi havde besluttet at undgå Serbien og deres korruption denne gang. DET SKULLE VI ALDRIG HAVE GJORT!!!!!
De rumanske veje er aldeles forfærdelige. Der var konstant vejarbejde (hvilket jo tegner godt for befolkningen) el. mega huller i belægningen. Hovedvejen gik gennem skrækkelige byer, hvor rumænerne forvandlede sig fra engle til dæmoner, når de satte sig ind bag rattet.
Jo det var med ca. 40 km i timen. vi nåede en lille men hyggelig landevejskro kl. 19 om aftenen 450 km længere fremme på ruten. Her var GPS absolut ingen hjælp, nærmeste logi skulle ifølge den findes 60 km. bagude. De kunne kun tale rumænsk men med fingersprog lykkedes det at både spise og sove og få morgenmad inden vi styrede mod Bulgarien.
Men AK og VE tæt ved grænsen mellem Rumænien og Bulgarien besluttede GPS´eren sig til at bede os om at køre ombord på "færgen", og det viste sig at den havde dirigeret os til et flodleje, hvor vi kun kunne fragtes videre med en flodpram, 41 Euro og en time fattigere var vi vel ombord og krydsede Donau eller hvad floden nu hed til Bulgarien
Her gik det straks bedre, Bulgarerne har virkelig fået styr på vejene siden vi var her sidst og det gik HU HEJ over stok og sten efter 2 døgn med en gennemsnitshastighed nærmere de 40 end de 60 Kmt. Efter at have passeret hovedstaden Sofia med ca. 150 KM kunne vi dog mærke trætheden igen og vi stoppede ved et helt nybygget motel (uden hjælp fra GPS systemet).
Dagen efter gik det hastige ridt videre, her hjalp gode gamle GPS fint med at finde vej og efter at have passeret den Tyrkiske grænse blev vi så opstemte at vi fik lyst til en afstikker mod det oldgamle Troja (vi var jo alligevel forsinkede med omkring 24 timer).
Vi kunne køre sydvest fra Cannakale og på den måde kom vi forbi vejen til Troja mod Izmir. Det var vi glade for vi valgte, hvornår kommer vi lige forbi her igen.
Utolig spændende med udgravninger fra de 5 gange Troja er rejst som by på denne jord. Senere kommer her forhåbentlig et fint billede af Lars, der er sneget sig højt op i den Trojanske kæmpehest. En lille tyrkisk bonde og hans forældre drev en lille campingplads og pension, hvor vi "in the midle of know where" fik et nydeligt værelse, dejligt varmt bad og det tyrkiske køkken serverede efter bedste evne.
D. 16 kl. 16. nåede vi endelig Fethtiye hvor vi har lejet os ind i en 2-værelses lejlighed lige over amphieteateret. Her er panoramaudsigt til havn og bugt.
Mandag d. 22 kom den gamle caterpilar så ud med en god kran, så Lars er ved at spule og skal renovere motorrummet inden vi får installeret en funklende ny Perkins 300 hk 6 cylider dieselmotor. Det bliver spændende, ja det gør.
Lars fik fri fra arbejde d. 12. juni kl. 15.30 og pakkede bilen med de ting jeg havde beluttet var nødvendige til de 10 ugers liv i Fethiye. Derefter fik vi en let middag, øl og et par snapse, så vi kunne sove nogle timer. Kl. 01.45 begyndte den lange næsten 4000 kms tur syd-øst over.
Mellem Hamborg og berlin stod solen op og vi fortsatte ufortrødent godt forbi Prag til et natlogi i nærheden af den slovenske grænse. Her kom vor nyanskaffede GPS os til god hjælp og viste os ind på nærmeste hyggelige landevejsmotel uden nogen omveje.
Kl.7 næste morgen var kursen sat mod Rumanien via Slovakiet og Ungarn. Vi havde besluttet at undgå Serbien og deres korruption denne gang. DET SKULLE VI ALDRIG HAVE GJORT!!!!!
De rumanske veje er aldeles forfærdelige. Der var konstant vejarbejde (hvilket jo tegner godt for befolkningen) el. mega huller i belægningen. Hovedvejen gik gennem skrækkelige byer, hvor rumænerne forvandlede sig fra engle til dæmoner, når de satte sig ind bag rattet.
Jo det var med ca. 40 km i timen. vi nåede en lille men hyggelig landevejskro kl. 19 om aftenen 450 km længere fremme på ruten. Her var GPS absolut ingen hjælp, nærmeste logi skulle ifølge den findes 60 km. bagude. De kunne kun tale rumænsk men med fingersprog lykkedes det at både spise og sove og få morgenmad inden vi styrede mod Bulgarien.
Men AK og VE tæt ved grænsen mellem Rumænien og Bulgarien besluttede GPS´eren sig til at bede os om at køre ombord på "færgen", og det viste sig at den havde dirigeret os til et flodleje, hvor vi kun kunne fragtes videre med en flodpram, 41 Euro og en time fattigere var vi vel ombord og krydsede Donau eller hvad floden nu hed til Bulgarien
Her gik det straks bedre, Bulgarerne har virkelig fået styr på vejene siden vi var her sidst og det gik HU HEJ over stok og sten efter 2 døgn med en gennemsnitshastighed nærmere de 40 end de 60 Kmt. Efter at have passeret hovedstaden Sofia med ca. 150 KM kunne vi dog mærke trætheden igen og vi stoppede ved et helt nybygget motel (uden hjælp fra GPS systemet).
Dagen efter gik det hastige ridt videre, her hjalp gode gamle GPS fint med at finde vej og efter at have passeret den Tyrkiske grænse blev vi så opstemte at vi fik lyst til en afstikker mod det oldgamle Troja (vi var jo alligevel forsinkede med omkring 24 timer).
Vi kunne køre sydvest fra Cannakale og på den måde kom vi forbi vejen til Troja mod Izmir. Det var vi glade for vi valgte, hvornår kommer vi lige forbi her igen.
Utolig spændende med udgravninger fra de 5 gange Troja er rejst som by på denne jord. Senere kommer her forhåbentlig et fint billede af Lars, der er sneget sig højt op i den Trojanske kæmpehest. En lille tyrkisk bonde og hans forældre drev en lille campingplads og pension, hvor vi "in the midle of know where" fik et nydeligt værelse, dejligt varmt bad og det tyrkiske køkken serverede efter bedste evne.
D. 16 kl. 16. nåede vi endelig Fethtiye hvor vi har lejet os ind i en 2-værelses lejlighed lige over amphieteateret. Her er panoramaudsigt til havn og bugt.
Mandag d. 22 kom den gamle caterpilar så ud med en god kran, så Lars er ved at spule og skal renovere motorrummet inden vi får installeret en funklende ny Perkins 300 hk 6 cylider dieselmotor. Det bliver spændende, ja det gør.
Kommentarer
Send en kommentar