Opslag

Viser opslag fra 2009

Så er endnu en uge gået sin skæve gang

Billede
Endelig lykkedes det os at få oprettet en tyrkisk bankkonto, så vi kan overføre penge til os selv uden alt for store gebyrer. Så langt så godt. På Galatea er køkkenet og et par af kabinerne nu jævnet og alle kabiner samt styrehus er demonteret for mærkværdigheder som vi har fået skruet op gennem årene. Det er med et vist vemod at alt sådan bliver skruet fra hinanden, hver knagerække, vinduesåbner, toiletspejl mv. bærer jo minder med fra lige netop den sommer hvor vi oksede rundt for at finde lige netop den dims. Imorgen starter tømreren op med 6 mand, så får vi alt træ ud i en fart og han kan påbegynde arbejde med roof og dæk, samtidig får vi skroget gået igennem fra a-z. Det er jo lidt ligesom gamle huse, når man påbegynder noget arbejde dukker der altid et og andet op, og vi har da fundet et spant og et par planker der skal skiftes inden den nye motor kan installeres. Idag Søndag tager vi en slapper men i får lige lidt foto fra sidste søndags udflugt. Til jer der spørger om hvordan m

Lidt om arbejdets gang

Efter at have etableret os i lejligheden, fået den gamle Catterpillar ud var vi jo kommet langt de første par dage følte vi selv. Nu stod turen så på forhandling med tømrere og diverse, vi skal jo også have nye tanke, både diesel og holding, når nu det hele er afmonteret. Vi havde på vort påskebesøg kontraheret med vor gamle kaptajn og ven Mehmet Dündar, men han viste sig at være optaget andet steds. Men efter lange og besværlige forhandlinger har vi nu fået tømrerdelen på plads, vi overskrider nok budgettet med ca. ligeså mange procent som den nye DR bygning gjorde. Men ingen fyrer vel direktionen på vores projekt. Nå men så langt så godt, vi har også fået forhandlet os til leje af et rum til alle værdier på Galatea, da alt jo kommer til at stå åbent under ombygningen og naturligvis i 40 Gr.`s varme båret alt derhen, inklusive komfur, køleskab og hvad har vi. Endelig er der gået 3-4 dage med at vaske, spule og rengøre maskinrummet, og der er fundet et par uheldige steder i skroget som
Billede
første stop i Tjekkiet Den frække ræv på vort første stop, fundet med GPS Så så vi storken for første gang, heldigvis mødte vi i Rumænien, Bulgarien og på den Europæiske del af Tyrkiet omkring en snes storkepar, mange med 3 unger. Skrækkelige veje, dette var den bedste motorvej i det land. Færgen Olsen i den Trojanske hest. Vi bor på første sal i huset med de lyserøde vinduer Og vores udsigt fra stuen
Kørselsregnskab Esbjerg – Tyrkiet Benzin: Tyskland 40 Ltr. 1,40 euro per liter Tjekkiet 30 Ltr. 1,14 euro per liter Slovakiet 30 Ltr. 1,14 euro per liter Rumænien 30 Ltr. 1,14 euro per liter Bulgarien 30 Ltr. 1,14 euro per liter Bulgarien 20 Ltr. 1,14 euro per liter Tyrkiet 35 Ltr. 1,50 euro per liter Total 215 Ltr. gennemsnitspris 270.00 euro Overnatninger: Tjekkiet 60 euro 1 nat Motel **** Rumænien 30 euro 1 nat Hotel *** Bulgarien/Plovdiv 30 euro 1 nat Motel ***** Tyrkiet/Troja 40 euro 1 nat Motel *** Total 160.00 euro Forplejning: Tjekkiet 30 euro Rumænien 30 euro aften 10 euro frokost Bulgarien 14 euro Tyrkiet/Troja 35 euro Total 119.00 euro Motorvejsafgifter/Vignetter: Tjekkiet 8,50 euro Ungarn 6
Vi har været meget optaget af at få alt på plads til køreturen til Tyrkiet denne gang. Lars fik fri fra arbejde d. 12. juni kl. 15.30 og pakkede bilen med de ting jeg havde beluttet var nødvendige til de 10 ugers liv i Fethiye. Derefter fik vi en let middag, øl og et par snapse, så vi kunne sove nogle timer. Kl. 01.45 begyndte den lange næsten 4000 kms tur syd-øst over. Mellem Hamborg og berlin stod solen op og vi fortsatte ufortrødent godt forbi Prag til et natlogi i nærheden af den slovenske grænse. Her kom vor nyanskaffede GPS os til god hjælp og viste os ind på nærmeste hyggelige landevejsmotel uden nogen omveje. Kl.7 næste morgen var kursen sat mod Rumanien via Slovakiet og Ungarn. Vi havde besluttet at undgå Serbien og deres korruption denne gang. DET SKULLE VI ALDRIG HAVE GJORT!!!!! De rumanske veje er aldeles forfærdelige. Der var konstant vejarbejde (hvilket jo tegner godt for befolkningen) el. mega huller i belægningen. Hovedvejen gik gennem skrækkelige byer, hvor rumænerne